top of page

Forretningsbetingelser

Opdateret 17.3.2025

Betalingsstruktur

Den Lille Identitet: Hele beløbet betales, før arbejdet går i gang.

 

Skræddersy Dit Brand: 50 % depositum betales før arbejdet går i gang, og de resterende 50 % betales ved levering af de færdige filer. Faktura betales først, og filer sendes umiddelbart efter.

 

Alle andre kreative projekter: 50 % depositum betales før arbejdet går i gang, og de resterende 50 % betales ved levering af de færdige filer. Faktura betales først, og filer sendes umiddelbart efter.

Ved forsinket betaling forbeholder Hultén sig retten til at udskyde projektet på ubestemt tid eller helt annullere projektet, hvis der efter to skriftlige advarsler stadig mangler betaling.

Ved timepris: Aftalt/gældende timepris faktureres pr. påbegyndt kvarter. 25 % rush-tillæg ved leveringer/delleveringer på under 30 timer.

Ved projektets afslutning vil kunden modtage en slutlevering med alle godkendte filer. Kunden har 7 arbejdsdage til at gøre indsigelser eller rapportere fejl i leveringen. Efter denne periode anses projektet for fuldført, og yderligere ændringer vil blive faktureret separat.

Projektets tidslinje

Kunden forpligter sig til at overholde deadlines ift. korrekturrunder, da det kan resultere i forsinkelser og ekstra omkostninger, som Hultén ikke kan være ansvarlig for.

 

Ejerskab og ophavsret

Ved fuldførelsen af ydelserne og efter modtagelse af fuld betaling, overfører Hultén ejerskab og ophavsret af det kreative arbejde til kunden. Ved sidste betaling, overføres ejerskab kun af det færdige aftalte stykke arbejde. Dvs. at alle andre ideer, skitser, eller koncepter, som ikke er en del af den færdige pakke, tilhører Hultén, og må frit bruges i andre sammenhæng.

Alle kildefiler, såsom designfiler (.psd, .ai, etc.), forbliver Hulténs ejendom, medmindre andet er aftalt skriftligt. Kunden modtager de færdige filer i aftalte formater, men kildefiler kan tilkøbes mod en ekstra betaling. Konkrete designskabeloner til annoncer mm. leveres som pakkede arbejdsfiler.

 

Fortrolighed:

Hultén vil holde alle fortrolige oplysninger, som de får kendskab til om kunden eller dens kunder, fortrolige og vil ikke videregive dem til tredjepart. Dette inkluderer fx strategiske overvejelser, budgetter, fremtidsplaner, priser osv. Hultén sikrer, at alle eventuelle medarbejdere eller underleverandører, som Hultén benytter sig af, overholder fortrolighedsaftalen.

 

Gladhedsgaranti, ændringer og revisioner:

Hultén garanterer, at du ikke bare bliver tilfreds med, men glad for den kreative og strategiske retning for dit logo og den overordnede ide for brandet. Hultén refunderer ikke køb, men vi garanterer, at vi sammen lander projekterne det helt rigtige sted gennem vores tryktestede proces, og vi stopper ikke med at arbejde på din identitet, indtil projektet er godkendt.

Gladhedsgarantien garanterer kunden ubegrænsede korrekturrunder / ændringer, så længe kunden ikke ændrer den oprindelige aftale, brief eller krav efter projektets påbegyndelse, eller undervejs efter en projektfase eller en dellevering allerede er blevet godkendt. Ændres der i en allerede godkendt projektfase, dellevering eller krav til projektet vil sådanne ændringer blive betragtet som nyt arbejde og faktureret separat.

Så længe den oprindelige aftale og løbende godkendelser i projektets udarbejdelse respekteres, gælder 100 % gladhedsgaranti.

Ved et projekt hvor der er aftalt timepris, bliver hver korrekturrunde faktureret efter aftalt timepris.

Force majeure:

Ingen af parterne vil være ansvarlige for manglende opfyldelse af deres forpligtelser under denne kontrakt, hvis sådan manglende opfyldelse skyldes omstændigheder uden for deres kontrol.

 

Opsigelse og fortrydelsesret:

Er projektet startet og Hultén ikke hører fra kunden i 30 dage, vil projektet blive betragtet som stoppet. Kunden faktureres for det allerede udførte arbejde, medmindre beløbet er lavere end depositum. I dette tilfælde refunderes depositum ikke.

Begge parter kan opsige aftalen med 5 dages varsel. I tilfælde af opsigelse vil kunden betale Hultén for alt arbejde, der er udført indtil opsigelsen, samt eventuelle godkendte udgifter. Dvs. hvis 80 % af opgaverne er løst af Hultén, vil kunden betale 80 % af det fulde beløb. Efter 5 dage vil Hultén tilbagelevere al kundens ejendom og originalt kreativt arbejde, som de har i sin besiddelse, og som der er betalt for.

Hvis kunden opsiger aftalen, tilbagebetales depositum ikke, selv hvis der er udført under 50 % af arbejdet. Depositum betales ikke tilbage, da Hultén, efter accepteret booking, ofte ansætter freelancere til at arbejde på projekterne, som ofte også skal have et depositum.

 

Hvis Hultén opsiger aftalen, tilbagetales differencen mellem depositum og hvad der svarer til projektets allerede udførte arbejde, sådan så kunden kun betaler for det udførte arbejde.

Eksempel ved opsigelse af Hultén: Er 20 % af arbejdet udført, modtager kunden en kreditnota på 30 % af den samlede pris (50 % depositum - 20 % udført arbejde). Er der udført over 50 % af arbejdet, vil kunden modtage en faktura der svarer til de udførte opgaver.

 

Når den sidste faktura er betalt, får kunden rettighederne til den seneste version af det udførte arbejde, selvom det muligvis ikke måtte være færdigt. Arbejdsfiler forbliver Hulténs ejendom.

 

Promovering:

Kunden giver Hultén tilladelse til at filme/dokumentere og promovere processen og evt. resultater af ydelserne gennem billeder og video på sociale medier, på hulten.dk, gennem e-mail og lignende, så længe dette ikke krænker nogen fortrolighedsklausuler eller fremstiller kunden i dårligt lys.

 

Hultén må vise kundens logo på hjemmeside under sektionen for samarbejdspartnere, og desuden offentliggøre en case på sin hjemmeside med billeder, video og ikke-kompromitterende strategiske overvejelser. Materialet må offentliggøres på Hulténs kanaler, når kunden selv har offentliggjort materialet på sine egne.

Ansvarsfraskrivning

Kunden er ansvarlig for, at alt leveret materiale anvendes i overensstemmelse med gældende lovgivning og tredjepartsrettigheder. Hultén fraskriver sig ethvert ansvar for juridiske krav, der måtte opstå som følge af kundens brug af det leverede materiale. Det vil til enhver tid være kundens eget ansvar at dobbelttjekke, at fx kampagnebudskaber eller nye brandnavne følger gældende lovgivning og ikke krænker andres intellektuelle rettigheder.

Hulten_Accent_Green@4x-8.png

Lasse V. Hultén er creative director og freelance grafisk designer i Hultén, som er et lille branding- og grafisk designstudie i Gilleleje, der kan løse store kommunikationsopgaver for ambitiøse brands. Hultén fungerer både som en forlængelse af etablerede marketingafdelinger, der løbende producerer kampagner og marketingmateriale, eller som brandingbureau, når der skal bygges et nyt brand fra bunden, eller rebrandes til næste fase af vækstrejsen.

  • Instagram
  • LinkedIn
DetKreativeBrief_bred_layers.gif

Hvor får du din inspiration fra? Det Kreative Brief er en regelmæssig e-mail, der fejrer det bedste kreative arbejde fra danske freelancere og bureauer, taler om det, der rør sig i den kreative branche, og giver dig et kreativt indspark og opmuntring i din hverdag.

© 2025 | HULTÉN

 

Kastanie Alle 20

3250 Gilleleje

Danmark

CVR 34013837​

 

Privatlivspolitik

Forretningsbetingelser

bottom of page